{"id":222365,"date":"2020-09-21T09:00:59","date_gmt":"2020-09-21T08:00:59","guid":{"rendered":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/er-tarmbakterier-aarsagen-til-din-vaegtoegning\/"},"modified":"2025-08-20T09:34:31","modified_gmt":"2025-08-20T08:34:31","slug":"er-tarmbakterier-aarsagen-til-din-vaegtoegning","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/er-tarmbakterier-aarsagen-til-din-vaegtoegning\/","title":{"rendered":"Er Tarmbakterier \u00c5rsagen Til Din V\u00e6gt\u00f8gning?"},"content":{"rendered":"\n

Vi kender alle sammen \u00e5rsagen til fedme, g\u00f8r vi ikke? Vi er alle blevet fortalt, at hvis vi spiser for meget og bev\u00e6ger os for lidt, s\u00e5 begynder kiloerne at s\u00e6tte sig p\u00e5 vores kroppe. Hvis vi bliver fede, er det fordi vi er dovne eller gr\u00e5dige. Faktisk, er det slet ikke s\u00e5 simpelt. Forskere er ved at finde ud af, at det faktisk ikke er s\u00e5 simpelt som kalorier og bev\u00e6gelse. <\/p>\n\n\n\n

Vi kender alle sammen de mennesker, som spiser alt hvad de har lyst til, men aldrig tager p\u00e5 og dem, som slet ikke kan kigge p\u00e5 en kage, uden at det s\u00e6tter sig p\u00e5 kroppen. Hvordan kan det v\u00e6re? Faktisk, s\u00e5 handler det om vores genetik og tarmbakterier. <\/p>\n\n\n\n

Gode og d\u00e5rlige tarmbakterier<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Vores tarme er hjem for over 100 trillioner bakterier, som hj\u00e6lper os med god ford\u00f8jelse og nedbrydelse af fiber fra vores mad. At have balance i de gode og d\u00e5rlige bakterier er vigtigt for vores overordnede sundhed og velv\u00e6re. Forskere er ved at finde ud af, at disse mikrober ogs\u00e5 har indflydelse p\u00e5 f\u00f8lelsen af sult, forbr\u00e6nding og insulinsensitivitet. Med andre ord, s\u00e5 kan ubalance i vores tarme v\u00e6re \u00e5rsagen til fedme (1).<\/p>\n\n\n\n

Vores tarme indeholder over 400 bakteriestrenge og sammens\u00e6tningen af disse, varierer fra person til person. If\u00f8lge et studie udgivet i Cell, <\/em>s\u00e5 er det vores genetik som afg\u00f8r vores tendens til at tage p\u00e5 i v\u00e6gt (2).<\/p>\n\n\n\n

Studier har fundet, at slanke mennesker har 70% h\u00f8jere niveau af forskelligartede tarmbakterier end dem, som er fede. Generelt, har amerikanere tendens til, at have mindre variation i deres bakteriekolonier end mennesker fra mindre industrialiserede lande. Vores tarmbakterier ser ud til, at have effekt p\u00e5 vores tendens til fedme. <\/p>\n\n\n\n

\"Har<\/figure>\n\n\n\n

Identiske tvillinger, identiske tarmbakterier?<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Forskere at set p\u00e5 tarmbakterierne hos tvillinger og har fundet ud af, at identiske tvillinger har en tarmflora, som er mere ens end hos tve\u00e6ggede tvillinger. Dette viser, at mikrobiomet er t\u00e6ttere forbundet med genetik end opv\u00e6kst.  De identificerede en s\u00e6rlig familie af bakterier som var t\u00e6t forbundne med arveligheden og som oftest blev fundet hos slanke mennesker.  Dette betyder, at hvis der var en signifikant forskel i v\u00e6gt hos tvillinger, kunne forskerne se hvem af dem som var fede, ved udelukkende at se p\u00e5 deres tarmbakterier (2).<\/p>\n\n\n\n

Den “slanke” bakterie<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

S\u00e5, hvis der findes s\u00e5dan en \u201cslank bakterie\u201d, hvor kan jeg s\u00e5 finde den henne? Den har det ikke s\u00e5 mundrette navn Christensenellaceae <\/em>og hvis du har mange af denne slags baktirie i dine tarme, s\u00e5 er der stor sandsynlighed for, at du har lettere ved, at holde dig slank. <\/p>\n\n\n\n

Studier hvor denne bakterie blev transplanteret ind i tarmene hos mus, blev de beskyttede mod v\u00e6gt\u00f8gning. <\/p>\n\n\n\n

Forskerne sagde…<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u201cVores resultater p\u00e5viser, at specifikke grupper af mikrober i vores tarme kan beskytte os mod v\u00e6gt\u00f8gning og at m\u00e6ngden af disse bliver p\u00e5virket af vores gener. Det meneskeskelige mikrobiom repr\u00e6senterer et sp\u00e6ndende, nyt m\u00e5l for kost\u00e6ndringer og behandling af dem, som k\u00e6mper med fedme.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

De gode nyheder er, at st\u00f8rstedelen af os (op til 96%) har christensenellaceae <\/em>i vores ford\u00f8jelsessystem. De individuelle niveauer er afh\u00e6ngige af vores gener, men der findes m\u00e5der hvorp\u00e5 du kan booste de sunde bakterier, ligegyldigt din genetik.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan virker det?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

De helt konkrete mekanismer i hvordan vores mikrobiom p\u00e5virker v\u00e6gt\u00f8gning er ikke kendt endnu. Forskere antager, at det kan p\u00e5virke vores evne til at ford\u00f8je mad, hvilket er afg\u00f8rende optagelsen af n\u00e6ringsstoffer i maden. Visse bakterier p\u00e5virker vores insulin sensitivitet og beskytter os mod diabetes og stimulerer kroppens evne til, at forbr\u00e6nde fedt. <\/p>\n\n\n\n

\"Hvordan<\/figure>\n\n\n\n

Sulthormonet<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Din krop producerer et hormon kaldet ghrelin. Det er dette hormon som styrer din sult. N\u00e5r du har spist, falder ghrelin-niveauet og din sult mindskes. Bakterien Helicobacter Pylori ser ud til at v\u00e6re involveret i denne proces. Det er en mikrobe, som er knyttet til s\u00e5r og mavekr\u00e6ft. Antibiotikabehandling har mindsket infektionsraterne med 50%, hvilket er fantastisk hvis du lider af ford\u00f8jelsesbesv\u00e6r. Det er dog d\u00e5rlige nyheder for fedmen. Uden H Pylori forbliver du sulten, selv efter et passende m\u00e5ltid (3).<\/p>\n\n\n\n

Bakterier og antibiotika <\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Aktivitet, kost og antibiotika kan alle p\u00e5virke dine tarmbakterier. Du beh\u00f8ver ikke engang at f\u00e5 ordineret antibiotika. F\u00f8devareindustrien er afh\u00e6ngig af det, for at holde dyrene sunde og infektionsfrie. Faktisk bruges 80% af amerikansk antibiotika til behandling af dyr, ikke mennesker. Dette betyder, at vi indtager dem dagligt gennem den mad vi spiser, hvilket kan forstyrre den sarte bakteriebalance i vores tarme (4).<\/p>\n\n\n\n

Virkningen af antibiotika er blevet demonstreret i studier p\u00e5 mus. Mus, der fik en di\u00e6t med h\u00f8jt fedtindhold, steg i v\u00e6gt. De mus der fik antibiotika, steg ogs\u00e5 i v\u00e6gt, men de mus som fik begge oplevede kraftig v\u00e6gt\u00f8gning (5). N\u00e5r vi unders\u00f8ger historien om fedmeepidemien, korrelerer den med ekspansionen i intensivt landbrug og brugen af antibiotika i dyrefoder. Ser man over hele verden har de lande, som giver dyr antibiotika, en tendens til at have de h\u00f8jeste niveauer af fedme.<\/p>\n\n\n\n

\"Hvad<\/figure>\n\n\n\n

Hvad kan jeg g\u00f8re?<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

G\u00e5 ikke i panik, hvis du har fedme i familien. Selvom dine tarmbakterier er p\u00e5virkede af genetik, s\u00e5 p\u00e5virker din livsf\u00f8rsel og kost bakteriebalancen drastisk. Dette betyder, at du ka tage det i egen h\u00e5nd.  <\/p>\n\n\n\n

Fiber f\u00f8rst: <\/strong>At v\u00e6lge en plantebaseret di\u00e6t, rig p\u00e5 fiber, har vist sig at \u00f8ge niveauerne af bilophila, en type af sunde bakterier. Fiber n\u00e6rer mikroberne i tarmen, s\u00e5 spis derfor masser af frugt, gr\u00f8ntsager og fuldkorn dagligt. Pr\u00e6biotika-holdige f\u00f8devarer, tillader dine bakterier at blomstre, s\u00e5 snack derfor gerne bananer og tils\u00e6t hvidl\u00f8g og porrer til dine m\u00e5ltider.<\/p>\n\n\n\n

V\u00e6lg probiotiske f\u00f8devarer:<\/strong> Aktiv og fermenteret mad give dine tarme et godt skud probiotika. Yoghurt, kefir, surk\u00e5l, miso og r\u00e5 oste supplerer alle dine tarmbakterier.<\/p>\n\n\n\n

Tag et kosttilskud: <\/strong>Det kan v\u00e6re vanskeligt at f\u00e5 de probiotika, som din krop har brug for. Hvis du k\u00e6mper med kefir og kimchi, b\u00f8r du tage et probiotisk supplement dagligt – og opbevare det k\u00f8ligt, s\u00e5 det forbliver aktivt.<\/p>\n\n\n\n

Spring sukkeret over: <\/strong>For meget sukker giver foder til de d\u00e5rlige mikrober og forstyrrer den sarte tarmflora og efterlader dig oppustet og tr\u00e6t. Sk\u00e6r raffineret sukker fra, hvis du vil have mere energi i hverdagen.<\/p>\n\n\n\n

Bev\u00e6g dig:<\/strong> En session i tr\u00e6ningscenteret er ikke kun godt for dine muskler, men ogs\u00e5 fo dine tarme. At v\u00e6re aktiv som barn har en reel indflydelse p\u00e5 mangfoldigheden i \u200b\u200bdin tarmmikrobiota (6), men det er aldrig for sent at g\u00e5 i gang. Regelm\u00e6ssig motion som voksen kan ogs\u00e5 g\u00f8re en forskel. Unders\u00f8gelser viste, at rugbyspilleres aff\u00f8ring indeholdt flere forskellige bakterier end deres mindre atletiske j\u00e6vnaldrende (7).<\/p>\n\n\n\n

Hvad s\u00e5 nu?<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
\"Tag<\/figure>\n\n\n\n

Hvis du, ligesom mig, begyndte at google “christensenellaceae kosttilskud” efter at have l\u00e6st forskningen, s\u00e5 blev du sikkert ogs\u00e5 skuffet. I \u00f8jeblikket, kan du kun v\u00e6lge mellem et probiotisk tilskud eller selv arbejde for, at forbedre din tarmsundhed gennem kost og livsstil. Du kan endnu ikke bare spise en bakterie holdig pille, som g\u00f8r dig slank.<\/p>\n\n\n\n

Videnskaben om f\u00e6kal transplantation udvikler sig hurtigt og flere h\u00e6vder, at det kan v\u00e6re svaret p\u00e5 v\u00e6gtproblemer. Det er blevet brugt til at bek\u00e6mpe tarm \u201csuperbugs\u201d som clostridium difficile. En slank kvinde som fik en transplantation fra sin overv\u00e6gtige datter bem\u00e6rkede, at hun efterf\u00f8lgende tog p\u00e5 i v\u00e6gt (8). Lyder det langt ude? Forskere har faktisk set lignende resultater hos mus, hvor magre mus stiger i v\u00e6gt efter at have f\u00e5et tarmbakterier fra overv\u00e6gtige mus. I en hollandsk unders\u00f8gelse hjalp f\u00e6kal transplantationer fra tynde donorer personer med metabolisk syndrom, med at blive mere f\u00f8lsomme over for insulin (9) (10).<\/p>\n\n\n\n

Kunne noget s\u00e5 simpelt som aff\u00f8ring virkelig hj\u00e6lpe os med at tabe u\u00f8nskede kilo? Der er masser af internetsider som h\u00e6vder dette. De giver ogs\u00e5 instruktioner om, hvordan man g\u00f8r-det-selv. Men inden du g\u00e5r over til din tynde vens hus med en b\u00f8tte, en blender og en spr\u00f8jte, skal du lige t\u00e6nke dig om. Du kan overf\u00f8re skadelige bakterier, som kan skade din tarm eller potentielt p\u00e5f\u00f8re andre sygdomme. Sandheden er, at vi virkelig ikke ved nok om proceduren endnu. Det er bedre at vente p\u00e5, at forskningen f\u00f8lger. Mens du venter, kan du gennem din kost og med hj\u00e6lp fra kosttilskud, give din tarm et bakterielt boost.<\/p>\n\n\n\n

References<\/strong><\/p>\n\n\n\n

  1. How Gut Bacteria Help Make Us Fat and Thin (Scientific American, June, 2014), Claudia Wallis<\/li>
  2. Human genetics shape the gut microbiome (Cell. 2014 Nov 6; 159(4): 789\u2013799). Julia K. Goodrich, Jillian L. Waters, Angela C. Poole, Jessica L. Sutter et al<\/li>
  3. Ghrelin, Helicobacter pylori and body mass: is there an association?( Isr Med Assoc J. 2012 Feb;14(2):130-2) Boltin D, Niv Y.<\/li>
  4. Long-term impacts of antibiotic exposure on the human intestinal microbiota (Microbiology (2010), 156, 3216\u20133223) Cecilia Jernberg, Sonja Lo \u0308fmark, Charlotta Edlund and Janet K. Jansson<\/li>
  5. Altering the Intestinal Microbiota during a Critical Developmental Window Has Lasting Metabolic Consequences (Cell, Volume 158, Issue 4, p705\u2013721, 14 August 2014) Laura M. Cox, Shingo Yamanishi, Jiho Sohn, Alexander V. Alekseyenko, Jacqueline M. Leung et al<\/li>
  6. Science Daily<\/a> (2016). Early-life exercise alters gut microbes, promotes healthy brain and metabolism.<\/li>
  7. Exercise and associated dietary extremes impact on gut microbial diversity (Gut 2014; 63:1913-1920) Clarke, S., Murphy, E., O\u2019Sullivan, O., Lucey, A., Humphreys, M., & Hogan, A. et al.<\/li>
  8. Obesity via Microbe Transplants (Science Daily, September 5, 2013) Ed Yong<\/li>
  9. Transfer of intestinal microbiota from lean donors increases insulin sensitivity in individuals with metabolic syndrome (Gastroenterology 2012 Oct; 143(4):913-6) Vrieze A1, Van Nood E, Holleman F, Saloj\u00e4rvi J, Kootte RS, Bartelsman JF et al<\/li>
  10. Not just obesity \u2013 faecal transplants\u2019 weird effects (New Scientist 11 February 2015) Jessica Hamzelou<\/li><\/ol>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Vi kender alle sammen \u00e5rsagen til fedme, g\u00f8r vi ikke? Vi er alle blevet fortalt, at hvis vi spiser for meget og bev\u00e6ger os for lidt, s\u00e5 begynder kiloerne at s\u00e6tte sig p\u00e5 vores kroppe. Hvis vi bliver fede, er det fordi vi er dovne eller gr\u00e5dige. Faktisk, er det slet ikke s\u00e5 simpelt. Forskere…<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":152992,"comment_status":"closed","ping_status":"","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_kad_blocks_custom_css":"","_kad_blocks_head_custom_js":"","_kad_blocks_body_custom_js":"","_kad_blocks_footer_custom_js":"","_kad_post_transparent":"","_kad_post_title":"","_kad_post_layout":"","_kad_post_sidebar_id":"","_kad_post_content_style":"","_kad_post_vertical_padding":"","_kad_post_feature":"","_kad_post_feature_position":"","_kad_post_header":false,"_kad_post_footer":false,"_kad_post_classname":"","footnotes":""},"categories":[2607,2606],"tags":[],"coauthors":[],"class_list":["post-222365","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-naering","category-velbefindende"],"taxonomy_info":{"category":[{"value":2607,"label":"N\u00e6ring"},{"value":2606,"label":"Velbefindende"}]},"featured_image_src_large":["https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/wp-content\/uploads\/2025\/07\/es-posible-engordar-por-las-bacterias-intestinales-01-1024x594.jpg",1024,594,true],"author_info":{"display_name":"David Pashley","author_link":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/author\/david\/"},"comment_info":0,"category_info":[{"term_id":2607,"name":"N\u00e6ring","slug":"naering","term_group":0,"term_taxonomy_id":2607,"taxonomy":"category","description":"","parent":0,"count":47,"filter":"raw","cat_ID":2607,"category_count":47,"category_description":"","cat_name":"N\u00e6ring","category_nicename":"naering","category_parent":0},{"term_id":2606,"name":"Velbefindende","slug":"velbefindende","term_group":0,"term_taxonomy_id":2606,"taxonomy":"category","description":"","parent":0,"count":9,"filter":"raw","cat_ID":2606,"category_count":9,"category_description":"","cat_name":"Velbefindende","category_nicename":"velbefindende","category_parent":0}],"tag_info":false,"wpml":{"language":"da-dk","is_original":true,"original_post_id":222365,"translations":{"da-dk":{"id":222365,"language":"da-dk","is_original":true}}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/222365","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=222365"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/222365\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":223598,"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/222365\/revisions\/223598"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/152992"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=222365"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=222365"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=222365"},{"taxonomy":"author","embeddable":true,"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/coauthors?post=222365"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}