{"id":222321,"date":"2020-01-17T13:00:00","date_gmt":"2020-01-17T13:00:00","guid":{"rendered":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/probiotika-depression-og-angst\/"},"modified":"2025-09-23T12:05:37","modified_gmt":"2025-09-23T11:05:37","slug":"probiotika-depression-og-angst","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/probiotika-depression-og-angst\/","title":{"rendered":"Probiotika, Depression og Angst \u2013 Hvordan Probiotika Hj\u00e6lper P\u00e5 Dit Hum\u00f8r"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Vi kender alle sammen s\u00e6tningerne: \u201cStol p\u00e5 din mavefornemmelse\u201d og \u201cF\u00f8lg din mavefornemmelse\u201d. Og det er faktisk ikke helst usandt. Den nyeste forskning viser, at de er langt mere, end bare hverdags \u201cfloskler\u201d. Det er det fordi, at vores mave med sit enteriske nervesystem (ENS), er vores \u201canden hjerne\u201d. Det har millioner af neuroner og er motorvej for kemikalier og hormoner, som s\u00f8rger for en konstant str\u00f8m af informationer mellem vores hjerne og mave. I denne artikel vil vi gennemg\u00e5 den seneste forskning og se p\u00e5 sammenh\u00e6ngen mellem vores tarmflora, probiotika, depression og angst.<\/p>\n\n\n\n

Probiotika, Depression og Angst<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Vi ved nu, at den information som bliver sendt via vores enteriske nervesystem, samt vores tarmhormoner og vores hjernes kemi, har direkte sammenh\u00e6ng med de 40 billioner bakterier som findes i vores tarme. Forskning har vist, at der er signifikante forskelle i tarmbakterierne hos mennesker som k\u00e6mper med depression og andre psykiske lidelser, end hos mennesker som ikke g\u00f8r. Denne nye viden har skabt en helt ny m\u00e5de, at gribe mental sundhed an p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Denne sammenh\u00e6ng mellem tarmbakterierne og hjernen blev f\u00f8rste gang noteret over 100 \u00e5r siden af Elie Metchnikoff, en fransk Nobelpris vindende forsker, om blev kendt for at drikke vand med colibakterier og overleve. Det gjorde han, for at bevise det han troede p\u00e5; at immunforsvaret er forskelligt fra menneske til menneske. Og at det som p\u00e5virker \u00e9n person, ikke n\u00f8dvendigvis p\u00e5virker en anden.<\/p>\n\n\n\n

Sammenh\u00e6ng mellem Hjernen og Tarmbakterierne<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Han troede ogs\u00e5 p\u00e5, at alle dele af kroppen hang sammen og at medicinsk behandling skulle se p\u00e5 hele kroppen; ikke bare behandle symptomer i \u00e9t omr\u00e5de. Han mente, at hvis vi styrker tarmbakterierne ved at spise fermenteret mad, vil det kunne styrke alle dele af helbredet, samt holde demens og degenerering af hjernen p\u00e5 beh\u00f8rig afstand. Hans arbejde gjorde ham til udvikleren af konceptet \u2018probiotika\u2019.<\/p>\n\n\n

\n
\"Elie<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Han argumenterende for en mere holistisk tilgang til medicin. En tilgang, som desv\u00e6rre tabte popularitet efter hans d\u00f8d. I de efterf\u00f8lgende 80 \u00e5r efter hans d\u00f8d, fokuserede medicinen mere p\u00e5 specialisering, hvor l\u00e6ger som var specialister indenfor hver deres omr\u00e5de, ikke blandede sig i andres fagomr\u00e5der. For eksempel, en mave-tarm l\u00e6ge ville kun have fokus p\u00e5 mavetarmkanalen og leveren og en neurolog ville kun have fokus p\u00e5 hjernen. Begge uden at have s\u00e6rligt meget fokus p\u00e5, hvordan de to omr\u00e5der kunne p\u00e5virke hinanden.<\/p>\n\n\n\n

Det skabte en top-down tilgang til psykiatriske behandlinger. Der var fokus p\u00e5 farmakologiske behandlinger s\u00e5som antidepressiva eller benzodiazepiner (et beroligende middel), som kun fokuserede p\u00e5 behandling af hjernen.<\/p>\n\n\n\n

Forskning: Sammenh\u00e6ngen mellem Probiotika, Depression og Angst <\/strong>I de senere \u00e5r er dette fokus (heldigvis) begyndt at skifte, efter forskningen har fundet en klar sammenh\u00e6ng mellem vores tarmbakterier, depression og angst. Candike forskere p\u00e5 McMaster University har via rottestudier fundet ud af, at de kunne g\u00f8re rotterne enten nerv\u00f8se eller afslappede, glade eller deprimerede baseret p\u00e5 hvilke antibiotika de gav dem, da dette forandrede deres tarmflora (ogs\u00e5 kendt som mikrobiom).<\/h4>\n\n\n\n

Nu sp\u00f8rger du sikkert, \u201chvordan kan vi vide, om en mus er deprimeret?\u201d. Det er et godt sp\u00f8rgsm\u00e5l, men det er faktisk slet ikke s\u00e5 sk\u00f8rt som det kan lyde. Mus deler b\u00e5de mange genetiske egenskaber og adf\u00e6rdsm\u00f8nstre med mennesker. Mus er ogs\u00e5 sociale og de kan lide at v\u00e6re sammen med andre mus. S\u00e5 n\u00e5r de ikke g\u00f8r dette, selvom de har muligheden, er det meget tydeligt.<\/p>\n\n\n\n

Ligesom med mennesker, hvor depression er forbundet med social tilbagetr\u00e6kning, s\u00e5 g\u00f8r mus det samme; de tr\u00e6kker sig fra social interaktion. Forskere kan ogs\u00e5 m\u00e5le musenes angstniveau, ved at introducere musene for nye legekammerater, leget\u00f8j eller nye omr\u00e5der at udforske. Hvor lang tid det tager musene at interagere med det nye (hvis de da overhovedet g\u00f8r det) og p\u00e5 hvilken m\u00e5de, viser forskerne hvor musen ligger ifht. angstniveau. Det var derfor nemt for forskerne at se, hvordan \u00e6ndringer i musenes mikrobiomer p\u00e5virkede deres adf\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n

Yderligere studier p\u00e5 McMaster University unders\u00f8gte specifikt angst, ved at se p\u00e5 mus som var blevet genetisk skabt til at v\u00e6re tilbagetrukkede eller have andre nerv\u00f8se tr\u00e6k. De transplanterede mikrobiomet fra mere eventyrlystne mus over i de nerv\u00f8se. Derefter s\u00e5 de, hvordan de nerv\u00f8se mus, over tid, blev mere selvsikre. (1)<\/p>\n\n\n\n

D\u00e5rlige Bakterier og Depression <\/strong>De krydsreferere ogs\u00e5 disse adf\u00e6rds\u00e6ndringer med laboratorietests. Forskerne \u00f8gede m\u00e6ngden af d\u00e5rlige bakterier i musenes ford\u00f8jelsessystem. Her fandt de faldende niveauer af hormonet BDNF. Dette er et v\u00e6ksthormon til hjernen. De fandt ogs\u00e5 f\u00e6rre 5-HT, hvilket er hjernens serotonin receptorer. Disse tests viste, at ved at \u00e6ndre mikrobiomet i mus, blev de d\u00e5rlige til at producere nye hjerneceller. De blev ogs\u00e5 d\u00e5rlige til at f\u00e5 effekten af neurotransmitteren serotonin, hvilket gjorde dem mindre i stand til at f\u00f8le gl\u00e6de. Forskerne skabte p\u00e5 baggrund af disse fors\u00f8g id\u00e9en om en \u201cGut-Brain Axis\u201d – En imagin\u00e6r linje mellem vores hjerne og vores tarmsystem, som har meget virkelig effekt p\u00e5 vores krop og vores helbred.<\/h4>\n\n\n
\n
\"hvordan<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Probiotika og Depression – Hvordan Fungerer Vores \u201cGut-Brain Axis?\u201d<\/strong><\/h2>\n\n\n
\n
\"probiotika<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Normalt vedligeholder tarmsystemet og hjernen en god balance. Men sker det, at den ene kommer ud af balance eller bliver udsat for stress, p\u00e5virker det den anden.<\/p>\n\n\n\n

Stress viser sig p\u00e5 mange forskellige m\u00e5der. Psykologisk stress i en moderne verden med fart p\u00e5. \u00d8konomiske bekymringer, pres p\u00e5 jobbet, livskriser og andre stressfaktorer, har en meget \u00e6gte p\u00e5virkning p\u00e5 kroppen og dette kan \u00e6ndre vores tarmflora.<\/p>\n\n\n\n

Psykologisk stress er ogs\u00e5 en trussel for vores tarmsystem.<\/strong> Forurening, en di\u00e6t fyldt med tils\u00e6tningsstoffer og bearbejdede f\u00f8devarer. Manglen p\u00e5 fermenteret mad i vores kost, som ellers har v\u00e6ret en fast bestanddel gennem hele vores evolution. Antibiotika, pesticider, kemikalier og andre medikamenter (b\u00e5de med og uden recept), samt rygning og alkohol har alt sammen en negativ indvirkning p\u00e5 vores tarmsystem.<\/p>\n\n\n\n

Gravide kvinder som oplever stress, kan overf\u00f8re det til deres uf\u00f8dte barn og p\u00e5virke barnets mikrobiom (2-3), som Dr. Natasha Campell Mcbride, forfatter til \u201cGut and Psychology Syndrome\u201d, forklarer:<\/p>\n\n\n\n

\u201cEn baby f\u00e5r sin tarmflora under f\u00f8dslen. Dette betyder, at alt hvad der bor morens vagina, p\u00e5virker barnets tarmflora. S\u00e5 hvad finder vi egentligt i morens vagin? Det er et vel beboet omr\u00e5de af kroppen. Vaginalfloraen kommer fra tarmen. S\u00e5 hvis moren har en uheldig tarmflora, vil dette p\u00e5virke hendes vaginalflora negativt.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

Stress \u00e6ndrer alts\u00e5 vores tarms mikrobiota. Og hver gang dette sker, er der en reaktion i kroppen som bliver videresendt til hjernen og \u00e6ndrer, hvordan vi har det.<\/p>\n\n\n\n

Tre Hovedveje Som \u00c6ndring Hvilke Signaler Tarmen Sender Til Hjernen<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

#1 Tarmbakterier og Immunsystemet<\/h3>\n\n\n
\n
\"\"<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Den f\u00f8rste m\u00e5de hvorp\u00e5 vores tarmbakterier kan give problemer i hjernen, er ved at producere inflammation i vores hjerner. Inflammationen sker, fordi vores immunystem bliver aktiveret, for at beskytte vores krop. Kortsigtet, s\u00e5 vil denne aktivering bek\u00e6mpe infektioner og hele skader, f.eks. Hvis du har en h\u00e6vet ankel efter en forstuvning.
P\u00e5 den lange bane sker der desv\u00e6rre det, at hvis vores immunforsvar hele tiden skal bek\u00e6mpe bakterier d\u00e5rlige bakterier, kan det blive kronisk aktivt. Dette kan skade hele kroppen. Det er sl\u00e5et fast gennem videnskabelige studier, at den slags kronisk infektion, kan give b\u00e5de depression og angst (4,5).
N\u00e5r immunsystemet aktiveres, producerer det molekyler ved navn cytokiner. Dette molekyle fort\u00e6ller cellerne, at de skal producere en anti inflammatorisk respons. For eksempel, hvis cytokinerne signalerer til hjernen, kan den producere stresshormoner som kortisol.
<\/p>\n\n\n\n

Immunsystemet kan ogs\u00e5 producere inflammation, n\u00e5r \u00e6ndringer i mikrobiomerne g\u00f8r at tarmepitelet (barrieren mellem tarmene og resten af kroppen) bliver fyldt med sm\u00e5 huller eller \u00e5bninger.<\/p>\n\n\n\n

Dette kan ogs\u00e5 tillade toxiske molekyler kaldet lipopolysaccharider (LPS), passage gennem tarmv\u00e6ggen. Disse LPS molekyler bor i cellemembranerne i vores tarmbakterier og bliver frigjort n\u00e5r de d\u00f8r.<\/p>\n\n\n

\n
\"<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Normalt, vil de trygt forlade kroppen via vores aff\u00f8ring. Men er der huller i tarmv\u00e6ggen, kan de bev\u00e6ge sig ind i kroppen, hvilket p\u00e5begynder en anti inflammatorisk respons fra immunsystemet.<\/p>\n\n\n\n

Hvis \u00e6ndringerne i vores mikrobiot er store nok, kan inflammation skabe forandringer i blod-hjerne barrieren. Dette er den membran som separerer blodet fra v\u00e6skerne i hjernen. Normalt, tillader denne barriere kun meget bestemte molekyler at passere gennem den. En inflammation kan g\u00f8re den nemmere at tr\u00e6nge igennem, hvilket tillader uvelkomne molekyler passage. Dette, kan v\u00e6re meget farligt for vores hjerneceller. Det stopper vores hjernens produktion af nye nerveforbindelser, som g\u00f8r indl\u00e6ringen sv\u00e6rere, giver langsommere udvikling og efterlader os fanget i negative adf\u00e6rdsm\u00f8nstre (5).<\/p>\n\n\n\n

#2 Tarmbakterier og Vagusnerven<\/h3>\n\n\n\n

Den anden m\u00e5de hvorp\u00e5, vores tarme kan p\u00e5virke vores hjerne er vi vagusnerven. Dette er den l\u00e6ngste nerve i kroppen, som kommer ud af hjernen og l\u00f8ber hele vejen ned gennem vores tarme, hjerte, lunger og ford\u00f8jelsessystem. N\u00e5r der er ubalance i vores tarme, kan vagusnerven signalere dette til hjernen og derved skabe en inflammatorisk respons.
Det kan ogs\u00e5 p\u00e5virke hjernen s\u00e5dan, at den udsender stresshormoner rundt i kroppen og inde i selve hjernen. Disse hormoner kan p\u00e5virke det limbiske system og den pr\u00e6frontale cortex. Det er de omr\u00e5der som er ansvarlige for beslutningstagen, vrede og frygt.
Vagus nerven har ogs\u00e5 receptorer til de cytokiner som er produceret af immunforsvaret og er en anden vej som kan signalere en inflammatorisk respons i kroppen.<\/p>\n\n\n\n

#3 Neurotransmittere og Tarmbakterier<\/h3>\n\n\n
\n
\"Vagusnerven\"<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Den sidste m\u00e5de hvorp\u00e5 tarmene p\u00e5virker hvordan vi har det, er gennem produktionen af neurotransmittere. Bakterierne i vores tarme skaver neurotransmitterne serotonin, GABA, dopamin og noradrenalin. 80%-90% af kroppens serotonin bliver produceret i tarmene og serotonin er vores \u201cfeel-good\u201d-stof. Det er ogs\u00e5 den neurotransmitter som er m\u00e5let for SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitors) samt antidepressive.<\/p>\n\n\n\n

Neurotransmitteren GABA er vores naturlige afslapningsmiddel. Dopamin motiverer os. Den er roden til det drive, som f\u00e5r os op af sengen om morgenen og f\u00e5r os til at f\u00f8le nydelse og bel\u00f8nning. For eksempel n\u00e5r du sidder ned og nyder et dejligt m\u00e5ltid mad eller f\u00e5r l\u00f8nforh\u00f8jelse p\u00e5 arbejdet.<\/p>\n\n\n\n

Noradrenalin stimulerer vores \u201ck\u00e6mp eller flygt\u201d – stress respons. Dette betyder at hvis vores tarme blive p\u00e5virket negativt, kan det p\u00e5virke vores neurotransmittere ved enten at \u00f8ge eller s\u00e6nke deres produktion. Det kan have stor effekt p\u00e5 vores mentale sundhed.<\/p>\n\n\n\n

Probiotika mod Depression og Probiotika mod Angst<\/h2>\n\n\n\n

Den gode nyhed er, at den seneste forskning viser, at der er noget at g\u00f8re ved det. De negative effekter kan nemlig blive vendt om via probiotika og fermenteret mad. Forskning p\u00e5 mennesker er stadig i de tidlige stadier og forskerne har ikke de samme friheder med mennesker, som de har med mus. Du kan ikke genetisk konstruere et menneske med en bestemt mikrobiota i tarmene. Dog, har den tidlige forskning allerede vist interessante resultater.<\/p>\n\n\n\n

Et studie udgivet i marts 2019 i \u201cthe Journal Nutrition\u201d, s\u00e5 p\u00e5 mennesker som lider af MDD (major depressive disorder). De gav halvdelen af deltagerne probiotika og den anden halvdel placebo. Efter 8 uger m\u00e5lte de deltagernes depressionsscore, samt deres insulin – og inflammations niveau. De opdagede, at efter en 8 ugers periode havde de deltagere som tog probiotika signifikant lavere depressionsscore, samt lavere insulinniveau og mindre inflammation i hele kroppen. Der var ingen \u00e6ndringer hos dem som modtog placebo (6).<\/p>\n\n\n\n

Hollandske forskere har ogs\u00e5 foresl\u00e5et, at probiotika til sp\u00e6db\u00f8rn kan afhj\u00e6lpe skader p\u00e5 deres mikrobiom. Dette sker, hvis moderen har haft et h\u00f8jt niveau af stress under graviditeten (2).<\/p>\n\n\n\n

Et tidligere studie fra 2011 udgivet i den videnskabelige tidsskrift \u201cGut Microbes\u201d fandt, at efter bare 2 uger med probiotika kan reducere symptomer p\u00e5 depression og angst, samt s\u00e6nke niveauet af stresshormonet kortisol (7). Et studie fra 2015 fra College of William and Mary, udgivet i tidsskriftet Psychiatry Research s\u00e5 p\u00e5 kostvaner hos 700 studerende og fandt, at dem som spiste mere fermenteret mad, havde f\u00e6rre tilf\u00e6lde af symptomer p\u00e5 social angst (8).<\/p>\n\n\n\n

Den Bedste Probiotika for Depression og Angst?<\/h3>\n\n\n\n

Forskningen inden for probiotika er lovende.Og vil du p\u00e5begynde at tage probiotika er det vigtigt, at du v\u00e6lger tilskud af h\u00f8jeste kvalitet<\/a>. Ikke al probiotika er ens, og der findes mange p\u00e5 markedet som er af lav kvalitet. Se efter st\u00e6rke probiotika (50 millioner CFU per kapsel), som er flerstammet og som har mindst 5 millioner CFU i hver stamme. Dvs. 10 stammer i en 50 million CFU kapsel.
Det er ogs\u00e5 vigtigt at finde probiotika forhandlere som benytter patenterede stammer der alle er syre – og varmeresistente. Det er vigtigt, for wer de ikke det, d\u00f8r de i b\u00f8tten eller i din mave, inden de n\u00e5r til tarmsystemet. Du skal lede efter det nummer, som er skrevet efter stammen, for eksempel: Bifidobacterium longum BI-05. BI-05 er her den specifikke stamme. Hvis der ikke er et nummer efter stammen betyder det, at firmaet h\u00f8jst sandsynligt bruger billige, generiske stammer, uden bevis for deres effekt p\u00e5 sundheden. Du b\u00f8r derfor undg\u00e5 dem.<\/p>\n\n\n\n

Firmaer, som anbefaler at du skal opbevare deres probiotika i k\u00f8leskabet, er ogs\u00e5 et faresignal. Patenterede og varme resistente stammer har ikke brug for at blive opbevaret p\u00e5 k\u00f8l. Derudover vil det blive opbevaret i lagerhaller, som ikke har probiotikaen p\u00e5 k\u00f8l. Dette betyder, at mange af bakterierne vil v\u00e6re d\u00f8de p\u00e5 det tidspunkt, de n\u00e5r dig. Derudover b\u00f8r du ogs\u00e5 se efter probiotika som kommer med prebiotika (hvilket er mad for probiotikaen om sikrer, at flere gode, og levende, bakterier n\u00e5r dit tarmsystem).<\/p>\n\n\n\n

Referencer:
(1) Premysl Bercik, Emmanuel Denou, Josh Collins, Wendy Jackson, Jun Lu, Jennifer Jury, Yikang Deng, Patricia Blennerhassett, Joseph Macri, Kathy D. McCoy, Elena F. Verdu, Stephen M. Collins, The Intestinal Microbiota Affect Central Levels of Brain-Derived Neurotropic Factor and Behavior in Mice, Gastroenterology, August 2011,Volume 141, Issue 2, Pages 599\u2013609.e3
(2) Zijlmans M, Korpela K & Riksen-Walraven JM (2015). Maternal prenatal stress is associated with the infant\u2019s intestinal microbiota. Psychoneuroendocrinology. 53:233-45.
(3) John Cryan (University College Cork, Ireland), How Bacteria Can Cause Mood and Psychotic Disorders?\u201d. GUT BRAIN SYMPOSIUM 2016. https:\/\/www.youtube.com\/watch?v=hxUsoQqKVg4
(4) Miller AH, Raison CL. The role of inflammation in depression: from evolutionary imperative to modern treatment target. Nat Rev Immunol. 2016;16:22\u201334. This study outlines the current evidence for inflammation in the etiology and pathophysiology of depression and the rationale for anti-inflammatory and immunoregulatory approaches to the treatment of depression.
(5) Braniste V, Al-Asmakh M, Kowal C, Anuar F, Abbaspour A, T\u00f3th M, Korecka A, Bakocevic N, Ng LG, Kundu P, Guly\u00e1s B, Halldin C, Hultenby K, Nilsson H, Hebert H, Volpe BT, Diamond B, Pettersson S11. The gut microbiota influences blood-brain barrier permeability in mice. Sci Transl Med. 2014 Nov 19;6(263):263ra158.
(6) Akkasheh G, Kashani-Poor Z & Tajabadi-Ebrahimi M et al (2016). Clinical and metabolic response to probiotic administration in patients with major depressive disorder: A randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Nutrition. Vol 32. Issue 3. PP 315\u201320.
(7) Messaoudi M, Violle N, & Bisson JF et al. (2011) Beneficial psychological effects of a probiotic formulation (Lactobacillus helveticus R0052 and Bifidobacterium longum R0175) in healthy human volunteers, Gut Microbes, 2:4, 256-261.
(8) Matthew R. Hilimire, Jordan E. DeVylder, Catherine A. Forestell, Fermented foods, neuroticism, and social anxiety: An interaction model Psychiatry Research, August 15, 2015Volume 228, Issue 2, Pages 203\u2013208
(9) Steenbergen L, Sellaro R, & van Hemert et al. (2015). A randomized controlled trial to test the effect of multispecies probiotics on cognitive reactivity to sad mood. Brain, Behavior, and Immunity. Vol 48. PP 258\u2013264.<\/p>\n\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi kender alle sammen s\u00e6tningerne: \u201cStol p\u00e5 din mavefornemmelse\u201d og \u201cF\u00f8lg din mavefornemmelse\u201d. Og det er faktisk ikke helst usandt. Den nyeste forskning viser, at de er langt mere, end bare hverdags \u201cfloskler\u201d. Det er det fordi, at vores mave med sit enteriske nervesystem (ENS), er vores \u201canden hjerne\u201d. Det har millioner af neuroner og…<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":132677,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_kad_blocks_custom_css":"","_kad_blocks_head_custom_js":"","_kad_blocks_body_custom_js":"","_kad_blocks_footer_custom_js":"","_kad_post_transparent":"","_kad_post_title":"","_kad_post_layout":"","_kad_post_sidebar_id":"","_kad_post_content_style":"","_kad_post_vertical_padding":"","_kad_post_feature":"","_kad_post_feature_position":"","_kad_post_header":false,"_kad_post_footer":false,"_kad_post_classname":"","footnotes":""},"categories":[2542],"tags":[],"coauthors":[],"class_list":["post-222321","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized-da-dk"],"taxonomy_info":{"category":[{"value":2542,"label":"Uncategorized @da-dk"}]},"featured_image_src_large":["https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/wp-content\/uploads\/2016\/09\/probiotics-depression-and-anxiety-how-probiotics-change-how-you-feel-05-1024x512.jpg",1024,512,true],"author_info":{"display_name":"David Pashley","author_link":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/author\/david\/"},"comment_info":0,"category_info":[{"term_id":2542,"name":"Uncategorized @da-dk","slug":"uncategorized-da-dk","term_group":0,"term_taxonomy_id":2542,"taxonomy":"category","description":"","parent":0,"count":8,"filter":"raw","cat_ID":2542,"category_count":8,"category_description":"","cat_name":"Uncategorized @da-dk","category_nicename":"uncategorized-da-dk","category_parent":0}],"tag_info":false,"wpml":{"language":"da-dk","is_original":false,"original_post_id":132670,"translations":{"cs-cz":{"id":218949,"language":"cs-cz","is_original":false},"da-dk":{"id":222321,"language":"da-dk","is_original":false},"de-at":{"id":169256,"language":"de-at","is_original":false},"de-de":{"id":32214,"language":"de-de","is_original":false},"en-gb":{"id":132670,"language":"en-gb","is_original":true},"en-ie":{"id":166837,"language":"en-ie","is_original":false},"es-es":{"id":2756,"language":"es-es","is_original":false},"fr-fr":{"id":2819,"language":"fr-fr","is_original":false},"it-it":{"id":32154,"language":"it-it","is_original":false},"nl-be":{"id":217865,"language":"nl-be","is_original":false},"nl-nl":{"id":182305,"language":"nl-nl","is_original":false},"pl-pl":{"id":196767,"language":"pl-pl","is_original":false},"pt-pt":{"id":167948,"language":"pt-pt","is_original":false}}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/222321","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=222321"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/222321\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":252527,"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/222321\/revisions\/252527"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/132677"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=222321"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=222321"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=222321"},{"taxonomy":"author","embeddable":true,"href":"https:\/\/eu.intelligentlabs.org\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/coauthors?post=222321"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}